top 2
Top

 

Fordelene med kunstige Akryl Negle med pensel metoden er at du opnår stor fleksibilitet når det gælder nail art og franske negle med pink og hvid akryl, også derudover kan det opløses!

1.Vask hænder.

2. Klip neglene I form og fil efter.

3. Poler overfladen af neglene let med den hvide buffer, så du fjerner fedtstofferne på negleoverfladen og giver en ru overflade, for bedre hæfte.

4. Find de tipper, der passer til hver negl og påsæt tipper på den ene hånd.

5. Påsæt tipper på den anden hånd.

6. Klip længde på tipperne med Tip Saks.

7. Påfør Tip Blender 3 gange på hver overgang, skiftevis på højre hånd og så på venstre hånd.

8. Fil overgangen fra tipperne væk med sort grov fil 80 gritt.

9. Poler overgangen fra tipperne med hvid buffer 180 gritt.

10. Poler blidt den skinnende overflade på tipperne med hvid buffer 180 gritt, så tipperne bliver matte i overfladen.

11. Dyp penselen i Liquid og derefter i Acrylic Clear. Lav en lille blød boldt uden gryn. Form akrylen ved, at lægge den midt på neglepladen, hvorefter du bruger penslen til, at skubbe den forsigtigt ned mod neglebåndet. Sørg for, at du holder akrylen ca. 2 mm. fra neglebåndet og negleomgivelserne.

12. Dyp penslen i Liquid og derefter i Acrylic Clear. Lav en lille blød bold uden gryn. Form igen neglepladen, denne gang neglens bue, dvs. stresspunktet, som et lige før den hvide kant. Søg for, at du holder akrylen ca. 1 mm. fra neglebåndet og negleomgivelserne. 

13. Læg eventuelt et 3. lag af Acrylic Clear.

14. Fil neglenes overflade og sider til med enten sort grov fil 80 gritt og/eller lilla buffer 100 gritt.

15. Fil efter med orange buffer og/eller hvid buffer 180 gritt.

16. Poler efter med hvid buffer 180 gritt.

17. Læg et eller to lag lim.

18. Lad limen tørre i 1 minut.

19. Poler med hvid buffer 180 gritt.

20. Poler med den grå jumbo buffer 240 gritt. Først den grove side og så den fine.

21. Poler efter med rød fil i rækkefølgen: rød – hvid – grå.

22. Du kan herefter afslutte med en type Top Coat, hvis du synes det er pænt med en lakeret overflade.

23. Afslut med negleolie.

GODE RÅD:

For lange negle kan du gentage punkt. 11, 12 & 13 en ekstra gang, så neglene bliver tykkere og stærkere.
Har du ikke haft kunstige negle før, anbefaler vi, at den kunstige negl svarer til længden af 1/3 af dine naturnegle.

NEGLE TIPPER:


Du skal hellere vælge en tip, der er for stor og derefter file den til i størrelsen, end vælge en tip, der er for lille og skal presses ned over neglen for, at passe. Det er vigtigt at tipperne følger dine naturlige negles sider ellers vil de naturlige negle syne i neglekanten.
Husk at franske tipper aldrig skal files ned i overgangen – herved ødelægges det hvide smil og det forbliver ikke skarpt.

NEGLE LIQUID:


Hvis du får for meget liguid på penslen, vil akrylen ikke hænge ved, men i stedet glide af penslen. Får du for lidt liquid på penslen, vil akrylen blive grynet. I begge tilfælde, vil akrylen blive svær, at arbejde med.
Det er en hårfin balancegang, som tager lidt tid at mestre. Jo bedre du bliver til, at mestre påføringen af akrylen, desto mindre filearbejde vil du have til slut.

HUSK: at neglene skal være tynde ved neglebåndet og ved den frie hvide kant og tykke på midten af neglene, dvs. på neglens stresspunkt. Det er i akrylen, at neglens styrke er, ikke i tippen!

Dine kunstige negle kan aftages med Lim/Akryl Opløser eller med acetone i en skål, hvor neglene opløses.

 

     
bund